Business

Danmark har rigtig meget at byde på, og det gælder især det så velkendte Skagen, som er indbegrebet af hygge, dansk sommer og gode muligheder.

Virksomhed

DanCenter A/S

Adresse

Lyngbyvej 20, 2100 København Ø

Telefon

70 13 00 00

E-mail

kontakt@dancenter.com

Webside

https://www.dancenter.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 11. september

Turistattraktioner i Skagen - dette bør du opleve

Skagen er en af de mest populære rejsedestinationer i Danmark i sommerperioden. Det er spidsen af Danmark og med byen samt de nærliggende områders hyggelige atmosfære, undrer det ikke nogen, at populariteten er høj. I denne artikel kan du læse om de mest populære turistattraktioner i og omkring Skagen.

Grenen - stå med den ene fod i vesterhavet og den anden fod i kattegat

Grenen er navnet på spidsen af Danmark, der ligger en rask gåtur fra Skagen by. Der er fin cykelsti hele vejen fra byen, indtil man når et strand-lignende område med en lille turistbutik. Herfra kan man vælge at blive kørt hele vejen ud til spidsen med Sandormen, der blot er en lukket vogn trukket af en traktor. Alternativt kan man selv gå turen, der tager omtrent 30 minutter.

Ved spidsen af Danmark er det hele oplevelsen værd at smide strømperne og dyppe fødderne i det kølige vand. Man kan med det samme se bølger fra henholdsvis Vesterhavet og Kattegat støde sammen. Stiller man sig rigtigt, står man med den ene fod i Vesterhavet og den anden fod i kattegat. Grenen er en oplevelse, som man ikke vil gå glip af i nærheden af Skagen.

Der er mange muligheder for at bo og overnatte i Skagen. Man kan enten vælge hotel eller camping, mens mange også vælger at leje et sommerhus. Læs mere om mulighederne for dette på følgende side, der omhandler sommerhusudlejning nordjylland.

Råbjerg Mile

Omtrent 16 kilometer fra Skagen centrum finder man Råbjerg Mile. Kort og simpelt beskrevet er det et kæmpe sandområde, der måler 1 km2. Sandområdet går også under navnet som Danmarks største vandreklit, hvor der endnu ikke er vokset nok planter til at standse den.

Denne turistattraktion er et helt særligt naturfænomen og tilmed kan man, fra Råbjerg Miles højeste punkt, opleve en fantastisk udsigt. Det eneste man skal gøre er at smide sko og strømper og langsomt vandre ud i det bløde og lette sand. Gå dog altid sammen med andre, da der kan være en risiko for at bevæge sig ud i kviksand.

Det Tilsandede Kirke

4 kilometer fra Skagen centrum eller 14 kilometer fra Råbjerg Mile finder man Den Tilsandede Kirke - man kunne altså passende køre forbi efter at have besøgt Råbjerg Mile. Skagen er generelt et ideelt sted at holde en naturlig og kulturel ferie, hvor denne turistattraktion også er en helt særlig del af ferien. På lokationen finder man tårnet af Skagen sogns gamle kirke, der også går under navnet Sct. Laurentius kirke. I 400 år blev kirken brugt af sognets indbyggere, men naturen dækkede gradvist kirken, den tilhørende vej og kirkegården med sand. I 1795 var udfordringen så stor, at man så sig nødsaget til at lukke kirken og afholde den sidste gudstjeneste i kirkens historie.

Det betyder altså, at der er en hel masse, som du kan opleve i smukke Skagen. Gå på eventyr og opdagelse i en by, som kan byde på lidt af hvert.