Business

Der findes mange overvejelser, der skal gøres, når et nyt tag skal vælges. Det er nemlig en vigtig del af huset, og derfor må det gerne være perfekt.

Virksomhed

Dansk Tagbyg ApS

Adresse

Nørregade 25 d, 8464 Galten

Telefon

28 68 74 50

E-mail

kontakt@dansktagbyg.dk

Webside

https://www.dansktagbyg.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 15. marts

Hvilket tag skal jeg vælge?

Der er mange funktioner, som vores tag skal være i stand til at kunne opfylde. Først og fremmest skal det selvfølgelig kunne holde til alt slags vejr, så der ikke kommer vand ind, når det regner. Det skal kunne holde i omkring 30 år, og derfor skal det gøres ordentligt og på den måde, der passer bedst til selve boligen.

Mange forskellige slags materialer

Når du først har besluttet, at der skal et nyt tag på dit hus, dit sommerhus eller på dit skur, så er materialet det næste, der skal overvejes. Her er der en række ting, som kan have betydning for, hvilket materiale der er bedst til dig og din bolig. Der findes tag af materialerne skifer, stål, tegl, eternit og beton.

Det er svært at finde et tag helt uden vedligeholdelse, men faktisk er et tag af materialet skifer fuldstændig uden vedligeholdelse. Det findes i to udgaver i natur- og fibercementskifer. Fibercementskifer er den billige løsning af de to, men har ikke nær så høj en holdbarhed som naturskifer.

De mange fordele

Naturskifertaget er sammen med tegltaget de mest holdbare tage, og selvom de er lidt dyrere, så tjener de sig selv hjem på længere sigt med deres fantastiske levetid. De er en investering i dit hus. Et alternativ til de dyre tegl- og skifertage er betontaget, som er et let håndterbart materiale. Det er et populært valg, men det kræver, at tagkonstruktionen kan holde til et lidt tungere tag.

En billigere løsning er ståltaget, og her er kvaliteten stadig fuldstændig i top. Ståltagets billige pris består primært i den hurtige montering af taget, da pladerne generelt er større. Ståltaget kan i mange tilfælde også monteres oven på et andet tag, så det gamle tag ikke skal afmonteres inden. Dette skyldes, at ståltaget ikke vejer særlig meget. Ståltaget er stort set et alternativ for alle slags huse og småhuse, uanset hvad der skal lægges tag på.

Ligesom stål, så vejer eternit heller ikke specielt meget, og det er også et billigt materiale. Eternit er et oplagt valg på småhuse og skure, da det kan monteres på langt de fleste tagkonstruktioner. Naturligvis kan det være svært at vurdere, hvilket materiale, der bedst kan betale sig at montere. Derfor er det altid en god idé at søge professionel vejledning, så dit nye tag bliver helt perfekt.