Brønderslev Handel sætter gang i en indsamling for at sikre, at der også i år vil være julelys i Brønderslev

BRØNDERSLEV: Brønderslev Handel har holdt et møde for at finde en løsning på årets julebelysning i Brønderslev.

Som det ser ud nu, så kommer der ikke til at være julebelysning i byens gader som vanligt, da Brønderslev Handel ikke kunne løfte opgaven alene økonomisk i år, og derfor ikke ansøgte om midler fra kommunen til fristen 1. september.

Der var derfor udsigt til, at der ikke blev julelys i gaderne, men Brønderslev Handel forsøger nu at finde en løsning i samarbejde med resten af byen, så der kan komme julelys i år, og mødet i denne uge var første skridt på vejen til at sikre julestemning i gaderne.

Efter mødet er planen nu at forsøge at nedsætte en gruppe af folk, der er interesserede i at løse det.

Desuden håber man, at nogle vil støtte op om jylelyset med midler eller arbejdskraft. Der bliver også sat gang i en decideret indsamling, hvor både virksomheder og private kan give støtte.

Julelyset plejer normalt at blive tændt ved et stort arrangement i byen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...