Et par tusinde kom forbi traktortrækket, og der var godt salg i boderne

JERSLEV: Dette års Jerslev Marked blev rundet af lørdag, og formanden for markedsudvalget er ganske tilfreds med årets marked.

- Det er gået rigtig fint, jeg har ikke hørt andet i nogle tilbagemeldinger, siger Lars Krogshave.

Dette års marked var præget af godt vejr, og det satte også sine spor på markedet. Særligt lørdagens powerpull trak folk til.

- Jeg har svært ved at vurdere, hvor mange der var til det. Men jeg vil gætte på, der nok har været et par tusind, siger Lars Krogshave.

Ud over traktortrækket, så er Lars Krogshave også meget tilfreds med resten af weekenden.

- Der var ikke så mange mennesker i markedsteltet fredag aften, men lørdag var okay. Der har været masser af sol, og det har vi været meget glade for. Det kunne godt betyde, at mange tog på stranden i stedet for, men der kom mange mennesker alligevel, siger Lars Krogshave

Særligt traktortrækket trak folk til, og det varme vejr betød også, at der blev solgt en del drikkevarer på markedet.

- Vi solgte masser af øl til traktortrækket på grund af vejret. Vi var også nødt til at hente flere drikkevarer i løbet af weekenden, siger Lars Krogshave.

Markedsteltet var også godt fyldt lørdag, men

Jerslev Markeds overskud går ud til gode formål i den lokale idrætsforening, JSI, Jerslev-Sterup Idrætsforening.

Men hvor mange penge, det bliver til i år, det kan Lars Krogshave ikke sige endnu. Planlægningen af det næste års marked går i gang sidst på sommeren, når de frivillige har fået en fortjent pause.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...