Jerslev Husflid viste deres arbejde frem på Håndarbejdets Dag

JERSLEV: Jerslev Husflid har holdt Håndarbejdets Dag på Brønderslev Bibliotek, hvor nogle af medlemmerne viste forskellige typer af deres arbejde frem.

- Det var en 30 stykker forbi. Nogle kom forbi, når de var der efter bøger, og andre kom for at se os. Vi fik snakket med nogle, og nogle var interesserede i husflidsforeningen, fortæller Maja Bundgaard, der er tovholder på udstillingen.

Der var også spørgsmål om knipling og broderi, og foreningen håber, det måske kan give nogle nye medlemmer.

På udstillingen kunne man se meget strik såsom ponchoer, trøjer og huer, og der var også store tæpper i patchwork. Keramik, hæklede ting og vævede ting var også blandt det, man kunne se nærmere på.

Jerslev Husflid tæller 30-40 medlemmer, der mødes hver mandag. Der er desuden hver uge grupper, der mødes og laver specifikke ting - herunder en gruppe med vævere, en med patchwork og en med keramik samt en gruppe, der plantefarver garn og rokkegruppe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...