Film: BASbio, Brønderslev viser i uge 29 ”Trolls på verdensturné”. Filmen spiller søndag den 19. juli klokken 15.00.

Animationsfilmen ”Trolls på verdensturné” er det andet kapitel om de små trolde med pangfarvet strithår.

Denne gang udvides Trolls-universet, da Poppy og Kvist opdager, at de faktisk ikke er de eneste trolde på jorden. Der er mange, mange flere - og de er alle inddelt efter deres egen musikgenre fra heavy metal over techno til country.

Da alle troldenes sikkerhed pludselig er i fare, bliver det Kvist og Poppys opgave at forene alle verdens trolde i harmoni - men det er sværere end som så.

”Trolls på verdensturné” bygger ligesom etteren fra 2016 på de danske Gøl-trolde.

Filmen har igen Anna Kendrick og Justin Timberlake som originalstemmer, mens de danske stemmer bliver leveret af sangerne Stine Bramsen (Alphabeat) og Tim Schou.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...