Danske unge får besøg af tyske unge, og der er mange ting på programmet

BRØNDERSLEV: Kirkens Ungdoms Lederuddannelse (KUL) holder træf i pinsen i Brønderslev Kirke, hvor ni tyskere kommer på besøg.

Det oplyser sognepræst Kristian Brogaard, der er tovholder på træffet.

- KUL har eksisteret i Aalborg Stift i fire år, ca. 35 har indtil nu gennemgået den et år lange uddannelse, som består af 20 moduler. I år er der for første gang opstartet nye hold både i Frederikshavn og Brønderslev provsti. KUL er et tilbud til gamle konfirmander og teenagere, der vil mere med kirken og ønsker at uddanne sig som leder, oplyser han.

Fokus i uddannelsen er på en personlig udvikling, sociale, spirituelle, pædagogiske og organisatoriske kompetencer. Uddannelsen er inspireret fra de nordiske lande, men særligt fra Tyskland. Her er det et fast indkørt tilbud til unge.

KUL-pinse træffet indeholder en rockgudstjeneste, en international gudstjeneste, en koncert med Thomas Buttenschøn oh undervisning på engelsk af et KUL modul og et tysk modul.

Der bliver også diskussion og samtale om uddannelsens opbygning i Danmark og Tyskland, samt ideer til fornyelse.

I Abildgård Kirke i Frederikshavn udgør unge KUL’ere nu 80 pct. af de frivillige i kirkens børne- og ungdomsledergruppe.

Der forventes, at der kommer omkring 25 teenagere til træffet i Brønderslev i pinsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...