Restauratør fra brandramt restaurant er kommet videre til nyt arbejde

BRØNDERSLEV: Der er et stort smil i hele ansigtet på Thorbjørn Blicher, da han bliver spurgt om at være tilbage i det professionelle køkken.

- Det er sjovt. Det er min legeplads, det er her, jeg gerne vil være, siger kokken, der nu igen er i arbejde på Hotel Phønix, hvor han fremover skal stå i spidsen for restaurantkøkkenet.

Efter 19 år som selvstændig på Restaurant Hedelund og et års spontant opstået ufrivillig tænkepause efter Hedelund-branden er Thorbjørn Blicher nu at finde som helt almindelig lønslave, og det har han det fremragende med.

- Her skal jeg bare have ansvar for maden. Det er det, jeg gerne vil have ansvar for. Jeg kommer ikke til at savne at stå med forretning og booking og vedligehold og alle mulige andre ting. Jeg skal bare koncentrere mig om at lave god mad, siger Thorbjørn Blicher.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...