Privatfoto

Film, der er en hyldest til kvinder, kan ses i Brønderslev

BRØNDERSLEV: Filmen "The wife" kan ses i BASbio onsdag, torsdag, fredag og søndag i denne uge, alle dage kl. 19.

Der er desuden en ekstra forestilling torsdag kl. 14.

Hovedpersonerne er Joan Castleman (Glenn Close), som er en yderst intelligent og stadig slående smuk kvinde - den perfekte, pligtopfyldende hustru. Hun har ofret 40 år og sit eget talent, sine drømme og ambitioner for at støtte sin karismatiske mand Joe (Jonathan Pryce) og hans forrygende litterære karriere. Hun har pligtskyldigt set den anden vej, når han har været utro. Hun har accepteret hans undskyldninger for kunstens skyld og hun har gjort det med værdighed og humor.

Deres skæbnesvangre pagt har skabt et skævt ægteskab, som kun bliver holdt oppe af Joans talrige kompromiser. Men nu er det blevet for meget for Joan.

På aftenen, hvor Joes livsværk skal krones med den ultimative hæder - Nobels litteraturpris - vil Joan endelig konfrontere sin mand og sig selv. Det skal være slut med selvopofrelsen. Nu er Joans tid kommet. "The Wife" er en hyldest til kvinder og en opfordring til frigørelse og selvopdagelse.

Björn Runge, vinder af Sølvbjørnen i Berlin, har filmatiseret "The Wife" baseret på Meg Wolitzers roman af samme navn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...