I BAS har man i øjeblikket teatersommerskole, og på fredag viser eleverne stykket de har øvet

BRØNDERSLEV: I BAS har eleverne på dette års teatersommerskole travlt med at øve dette års forestilling.

- Vi har 19 elever tilmeldt i år, og de skal spille Den lille havfrue, siger Malene Kalina Svane.

Eleverne er i alderen fra fem til 12 år, og de bruger hele uge 28 i BAS på at gøre klar til at vise forestillingen fredag.

Ungdomsgruppen på BAS er med til at undervise eleverne, og her er 15 frivillige engageret i arbejdet med dette års forestilling.

Der vil være generalprøve fredag 12. juli kl. 13.00, hvor byens institutioner og plejehjem plejer at være inviteret til at se stykket.

Efterfølgende er der officiel premiere fredag 12. juli Kl. 14.00, og der er alle velkomne til at komme forbi og se årets stykke.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...