Biblioteket byder på højtlæsning, hvor man kan sidde og strikke imens

BRØNDERSLEV: Brønderslev Bibliotek inviterer alle til at komme og være med til en hyggelig gang strikkeoplæsning.

Mens folk strikker, har biblioteket fået en af deres trofaste lånere til at læse højt. Emnerne vil være forskellige fra små noveller til uddrag af forskellige romaner, både gamle og aktuelle.

Det eneste man skal medbringe, er strikketøj eller andet håndarbejde, så har biblioteket sørget for kaffen og hyggeligt samvær.

Man er også velkommen, selvom man bare ønsker at lytte og nyde samværet med andre.

Det sker på Brønderslev Bibliotek onsdag 6. februar kl. 10-11, og der er ingen tilmelding.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...