AFLYST: Der bliver ingen sommerfest i Sterup i år - alle arrangementer resten af året er aflyst

Bestyrelsen for Sterup Borgerforening aflyser alle arrangementer resten af 2020. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Det første er Sommerfesten den første lørdag i august.

- Selv om der er åbnet meget op for større forsamlinger, er der stadig et regelsæt, der skal overholdes, påpeger formand Michael Jørgensen.

- Da arrangementerne er kombinationer mellem ude og inde aktiviteter, vil det være meget svært for bestyrelsen at overholde reglerne, især da arrangementerne bygger på hjælp fra de mange frivillige medhjælpere, der bakker om Sterup Borgerforening. Vi kan ikke forlange at de frivillige skal være inde i alle de forskellige regelsæt, som løbende ændres i forbindelse med åbningen efter Covid 19, mener formanden Michael Jørgensen.

I bestyrelsen lægger man nu hovederne i blød for at komme med et nyt op spændende program for 2021.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...