Alle interesserede er velkomne, når der tages hul på ny sæson

Ø. BRØNDERSLEV: ØBI Fodbold inviterer hermed alle interesserede, nye og gamle seniorspillere til standerhejsning på Intersport Brønderslev Arena lørdag 16. februar kl. 13, hvor flaget hejses i top og ØBI Fodbolds forkvinde, Annitta Baun og fodboldbestyrelsen, ønsker alle velkommen sammen med ØBI´s nye hovedtræner, Michael Jensen.

Det oplyser Øster Brønderslev Idrætsforenings fodboldafdeling i en pressemeddelelse.

- Michael Jensen står derefter for en let omgang træning, såfremt vejret tillader det. Efterfølgende er ØBI vært for den traditionsrige omgang hønsekødsuppe i Samlingshuset, hvorefter Michael Jensen fortæller om sine planer for træningen med klubbens flagskib i Serie 4 – kreds 50 og Mads Holm ser, om der er stemning for et andethold i Serie 6 hold også, skriver klubben.

Ungdomsfodbolden i ØBI har sin helt egen standerhejsning, som finder sted lørdag d. 23. marts kl. 11.00.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...