Sparekassen Vendsyssel har givet tilskud til det store spir på velkomstcentret til Hedelund, som er sat op, men de sidste penge manglede til

BRØNDERSLEV: Da Rhododendronparken fejrede 25 års jubilæum blev der i dagene op til sat et spir på velkomstcentret, der blev lavet tidligere i år. Pengene var dog sluppet op til selve spiret, men op kom det alligevel, men nu har Sparekassen Vendsyssel trådt til og smidt de manglende penge i kassen, oplyser parkformand og viceborgmester Karsten Frederiksen (K).

- Materialerne til selve bygningen og pergolaen blev sponsoreret af midler fra Risagerfonden og SE Vækstpulje Nyfors, der også etablerede et større belysningsprojekt, og Brønderslev Borgerlige Skyttelaug har bygget velkomstcentret med nødvendig gratis faglig hjælp fra firmaerne Jens Brønden, Jesper Brønden. Brønderslev Erhverv har efterfølgende sikret, at besøgende, med udgangspunkt fra velkomstcentret, nu kan guides rundt i hele parken. Der blev desværre ikke penge til et spir på toppen af velkomstcentret, for kassen var desværre blevet tom, oplyser Karsten Frederiksen.

Men op kom spiret, som pryder indgangsportalen nu, og det økonomiske er blevet løst igennem Sparekassen Vendssysel.

- Direktør Ken Poulsen fra Sparekassen Vendsyssel i Brønderslev trådte heldigvis til, således at toppen på det nye velkomstcenter kunne sættes på dagen før jubilæet, lyder det fra initiativtagerne Anni Schjønning, Henrik Louis Simonsen og Karsten Frederiksen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...