Skuespil: Trods corona er der igen blevet spillet en forestilling over et kendt eventyr

Trods coronaens hærgen har der igen i år været sommerskole i BAS i uge 28.

Der er, som de forrige år, blevet spillet en forestilling over et kendt eventyr. 15 børn i alderen 6-13 har på bare sammenlagt 10 timer lært hinanden at kende, øvet og øvet endnu mere for at blive klar til den store urpremiere fredag eftermiddag.

- Det er ingen hemmelighed, at det har været noget helt særligt i år, grundet coronaen, fortæller forestillingens instruktør, Malene Svane. Alt fra fokus på afstand til sminkning er blevet vendt og drejet, for at vi har kunne overholde de forhåndenværende regler.

- Men vi er glade for, at det har kunne lykkedes, så vi har kunne gennemføre året sommerskole, som den eneste af foråret og sommerens forestillinger.

Men Malene er ikke alene om opgaven. Men sig har hun blandt andre haft en håndfuld ungdomsBASser, som blandt meget andet har stået for teknikafviklingen.

Sigrid Krogsgård har siddet som lydmand, og hun synes, det har været alletiders med muligheden for at prøve opgaver bag scenen.

- Det er fedt, at få lov til at spille en større rolle bag scenen, men at det ikke nødvendigvis skal være til én af de store forestillinger som det første. Det er her er lidt mere overskueligt, smiler hun.

BAS er så småt startet op med de sædvanlige aktiviteter, som biograf, dog stadig i forhold til de udstukne corona-krav. Og selv om både Blåhøj og Brønderslev marked hopper over i år, så er man igen klar med både teater og koncerter til efteråret i BASaren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...