75 var til spisning og 40 var til traktortræk i Sterup

STERUP: Sterup Borgerforening har holdt sommerfest, og her var der mange ting på programmet.

- Det gik fint. Vi havde fint vejr, og vi var et nyt sted. Folk roste, at det var dejligt, at det hele var samlet, fortæller Gitte Sørensen fra borgerforeningen.

Det nye sted var Sterups nye bypark, Johannesminde, som blev indviet i foråret. Det plejer at foregå på sportspladsen.

Dagen bød blandt andet på fest i forsamlingshuset med 75 til spisning.

- Det gik fint, og der var både unge og gamle til festen.

Der var også traktortræk med 40 deltagere.

- Traktortrækket er et godt tilløbsstykke, der kommer mange tilskuere, og der bliver solgt godt i grillen, fortæller Gitte Sørensen.

Der var også loppemarked og udstilling af hunde og biler til sommerfesten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...