HISTORIE: Historisk Samfund for Vendsyssel inviterer til generalforsamling og sommerudflugt i Hirtshals

Historisk Samfund for Vendsyssel - udgiver af Vendsyssel Årbog - har sommerudflugt og generalforsamling 9. august i Hirtshals.

Et af punkterne på dagsordenen er orientering om indholdet af den kommende årbog ved redaktør Hans Nielsen fra Skagen.

- De 3000 borgere, der er skrevet op til at modtage bogen hvert år, er medlem af foreningen, oplyser Knud Møller Andersen.

75 sognerepræsentanter sørger hvert år for at dele Vendsyssel Årbog ud - og langt størsteparten af modtagerne bor i Vendsyssel.

Styrelsen foreslår, at bogens pris forhøjes til 125 kroner - bogens pris udgør i øvrigt også kontingentet.

Generalforsamlingen holdes på Hotel Hirtshals og kombineres med sommerudflugt i Hirtshals.

Klokken 13 begynder udflugten ved Hirtshals Museum på Sophus Thomasens Gade. Her bliver der mulighed for at se udstillingen ”Byen ved havet” og måske høre lidt om bjesk. Klokken 14 vil havnedirektør Jens Kirketerp fortælle om Hirtshals Havn, og klokken 15 er der kaffe og lagkage på hotellet. Herefter holdes årets generalforsamling. Dagen afrundes klokken 16.30 med en byvandring og klokken 17.30 mødes deltagerne ved Hirtshals Fyr, hvor de hører om fyret og Bunkermuseet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...