Den irske musikforening Shamrock holder fest med musik - herunder sækkepibe

BRØNDERSLEV: Lørdag 16. marts afholder den Irske musikforening Shamrock et brag af en fest for at fejre Skt. Patricks Day, Irlands nationaldag den 17. marts.

Det populære band McGuinnes står for underholdningen med velklingende irsk/skotsk musik som også inspirerer tilhørerne til at bruge ”sangermuskelen”.

Det er en aften hvor publikum straks fornemmer den gode irske stemning, når de træder ind i den smukt pyntede pavillon, som til aftenen er blevet omdannet til et traditionelt irsk samlingssted.

Traditionen tro er der, denne aften, mulighed for at springe køkkentjansen over og hygge sig med god irsk mad i selskab med andre feststemte gæster før koncerten.

McGuinness glæder sig til aftenen hvor de kan præsenterer publikum for en om muligt endnu bedre udgaver af folkemusikken. De har taget andre instrumenter, her iblandt sækkepibe i brug hvilket giver publikum mulighed for at høre nye velklingende variationer af den traditionelle irsk/skotsk musik.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...