Skolegades Skole har vundet 5000 kroner i en landsdækkende fotokonkurrence

BRØNDERSLEV: Skolepatruljen på Skolegades skole har vundet 5.000 kroner i en landsdækkende fotokonkurrence, som Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring står bag. Det oplyser Skolegades Skole i en pressemeddelelse.

Skolepatruljerne skulle tage et kreativt foto af dem selv for at være med i konkurrencen.

Nu er der udvalgt ti vindere - to i hver region.

Skolepatruljen på Skolegades Skole har vundet 5.000 kroner for deres foto, og pengene kan eleverne sammen med færdselskontaktlæreren bruge til fælles aktiviteter. Det kan fx være en tur i biografen, til bowling eller et tivolibesøg eller til varm kakao på de regnfulde og kølige morgener.

Det er elever fra 6.-9. klasse som står skolepatrulje.

Formålet med konkurrencen er at anerkende skolepatruljerne for deres vigtige og frivillige arbejde på skolevejene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...