Geo kommer til Ø. Brønderslev

Ø. BRØNDERSLEV: ”Hvad så nu?” er titlen på et showforedrag med komiker og stand-upperen Geo, som finder sted i Samlingshuset i Øster Brønderslev torsdag 7. marts kl. 19.

- Det bliver et både sjovt og livsbekræftende foredrag, hvor Geo uden filter og med masser af humor vender de tragedier, han har oplevet gennem livet, og fortæller om hvordan han har vendt dem til noget positivt. I foredraget vender Geo tunge emner som sin fars terror gennem hele livet, sine karrieremæssige fejltagelser, sin sygdom og sin skilsmisse, alt sammen pakket ind i humor og sjove anekdoter, men uden at alvoren går tabt, oplyser gruppen Event Samlingshus, der står bag arrangementet, i en pressemeddelelse.

- Der har ikke tidligere været stand-up i Øster Brønderslev, og det samme gælder et foredrag med det tema, som Geo kommer med. Vi håber, at publikum tager godt imod tilbuddet, oplyser Birgit Søndergaard fra gruppen, som også skriver om indeholdet foredraget:

- I foredraget kommer Geo med nogle vilde eksempler på de absurditeter, hans far har udsat ham og hans familie for. Han fortæller, hvordan han har brugt disse professionelt ved at bygge flere ekstreme humorkarakterer i skuespil og tv-produktioner op omkring hans person – og ikke mindst hvordan han har kunnet bruge sin fars afvigende mentale tilstand til at komme igennem ekstremt pressede situationer.

Nogle forkerte karrieremæssige valg, en kræftdiagnose - og oveni det hele lige en skilsmisse også - har givet Geo meget modgang på både job- og privatfronten. Men selv hvor det så allermest sort ud, har Geo formået at vende modgangen til noget positivt og komme tilbage på sporet. I processen med at rejse sig igen, fortæller Geo hvilke redskaber, han bruger mentalt, når han er allermest presset.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...