Det skal fejres, at frivillige arbejder på park, hvor første del er ved at være klar

SERRITSLEV: SIS (Støtteforeningen i Serritslev) er ved at arrangere en officiel indvielse af den nyrenoverede Syrenvej, hvor frivillige er i gang med at færdiggøre første del af Serritslevs nye bypark.

Det skal fejres fredag 16. august, hvor det bliver en indvielse med tale af formand for teknik og miljø Carsten Frederiksen kl. 16.30.

Det oplyser Lina Pedersen fra SIS.

- Der vil derefter være mulighed for at benytte den nyanlagte asfalt til at løbe en tur på rulleskøjter for børn og andre barnlige sjæle med rulleskøjter på fødderne. Der arbejdes også på, at der skal opstilles en hoppeborg til børnene, skriver hun.

Om aftenen vil der i det opstillede telt blive serveret helstegt pattegris, og derefter bliver der musik i teltet med de lokale orkestre Dania og Pretenders.

- En af musikerne i Pretenders, Poul Vejby er bosat i Serritslev. Begge orkestre er startet i årene omkring 1965 og musikerne aldrig helt stoppet med at spille. De oplyser, at de stadig er i en god form, og de vil gøre alt for at deltagerne får en nostalgisk og hyggelig aften, oplyser Linda Pedersen.

1965 er også året, hvor hovedvejen blev ført udenom Serritslev.

SIS har finansieret anlægsudgifterne indtil de ansøgte og godkendte midler til renoveringen af byparken frigives.

SIS planlægger at lave et nyt arrangement formentlig i 2020, når hele anlægget er færdiggjort.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...