Bålhøj Festival er klar med Sebastain Klein som underholdning for de mindste på Fowli Ranch

Ø. BRØNDERSLEV: Bålhøj Festival har smidt et nyt navn på plakaten, og det er den kendte tv-vært Sebastian Klein.

Han vil underholde på Fowli Ranch, der om eftermiddagen rummer festivalens mange gratis børneaktiviteter.

Sebastian Klein med orkester indtager scenen med fuld musik klokken 15 med et farligt, vildt, sjovt og musikalsk show om dyr.

- Efter den overvældende succes i 2018 med showet ‘Styr på dyr med Sebastian” er Sebastian Klein nemlig igen på tur rundt i hele landet med hele sit band. Denne gang sker det under overskriften ‘Mer´ styr på dyr - nu med slange og puma!’. Det er et show med flere og nye numre - og endnu mere farligt, lyder det i en pressemeddelelse fra Bålhøj Festival.

- Talentet som tv-vært er uomtvisteligt, og Sebastian er kendt og elsket af børn i hele landet. Showet indeholder alt det, Sebastian er kendt og elsket for: humor, viden, gøgl, trylleri, musik, sang og dans - og som altid i perfekt øjenhøjde med børn i alle aldre.

Billetsalget til Bålhøj Festival er allerede i gang, men børn under 12 år får gratis adgang i selskab med en betalende voksen.

Bålhøj Festival er lørdag den 10. august fra kl. 14.00. Ud over Sebastian Klein er bl.a. Johnny Madsen, Bikstok og Skinz offentliggjort til dette års festival.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...