Kolonihaveforeningen Agdrupparken har holdt standerhejsning

BRØNDERSLEV: Nu er sæsonen startet i kolonihaveforeningen Agdrupparken. Forrige weekend havde foreningen den årlige standerhejsning, hvor sæsonen blev skudt i gang for beboerne.

Her fortalte formand Birte Nielsen lidt om, hvad der er sket i løbet af vinteren, og hvad det nye år byder på.

- Det har været en utrolig mild vinter, flere har benyttet den milde vinter til at renovere eller bygge kolonihavehus. Foråret er kommet tidligt og mange er i fuld gang med havearbejdet. Vi nåede næsten vinteren igennem uden indbrud og hærværk. Desværre har der indenfor de sidste dage været rigtig meget hærværk og indbrud. Meget tyder på, at det er nogle unge mennesker, der har kedet sig. En del er meldt til Politiet, så vi håber synderne bliver fundet, så vi kan få det stoppet, siger Birte Nielsen.

Der har også været generalforsamling, hvor bestyrelsesmedlemmerne på valg blev genvalgt. To nye suppleanter blev det til, og vurderingsudvalget blev genvalgt. Desuden er der nedsat et bygningsudvalg, der skal se, hvad der skal ske i fremtiden med foreningens klubhus.

- Den 22. juni får foreningen besøg af Vendsysselgildet. Sct. Hans aften den 23, juni. Årets taler bliver borgmesteren, Mikael Klitgaard. Kræmmermarkedet bliver droppet, i stedet vil der blive afholdt et høstmarked i august. Alle opfordres til at avle grønsager, frugt og blomster m.m., som kan sælges en sådan dag. Der opfordres desuden at til åbne haverne den dag. Agdrupparken deltager med et hold til Stafet for livet. Holdet er oprettet og der kan tilmeldes nu, oplyser Birte Nielsen.

Desuden blev der orienteret om Havekonkurrence, Præmiefest, arbejdsdag, kolonihavehussalg, der er i øjeblikket 5 kolonihaver med hus og 2 tomme grunde til salg. Formanden sluttede med at ønske alle en rigtig god sæson med mange dejlige dage i kolonihaven

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...