Midlertidig lukning af det selvbetjente bibliotek i Brønderslev i aftentimerne den kommende uge

BRØNDERSLEV: Når der udfordringer i december er det normalt nisserne, der er på spil.

Men det er altså ikke dem, der er grund til at det selvbetjente bibliotek i Brønderslev lukker i den kommende uge.

Lokalerne er nemlig ved at få den helt store tur, så det er malerne der arbejder på højtryk på 1. sal.

Blandt andet skal gitrene rundt om svalegangen males.

Derfor er det nødvendigt at fjerne glasruderne, der sikrer, at man ikke kan falde ned.

Af hensyn til brugernes sikkerhed lukkes der for det selvbetjente bibliotek i Brønderslev fra kl. 17-21 mandag den 2.12 til og med fredag den 6.12.

I tidsrummet 7-17 kan du bruge biblioteket som normalt.

Brønderslev Bibliotek tilføjer tirsdag, at malerne ikke når at blive færdige.

- Så vi har også lukket for selvbetjening lørdag 7. december fra kl. 13. Vi forventer at der er åbent for selvbetjening søndag den 8. december kl. 7-21, oplyser de.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...