For nogle børn har vinteren 2021 været det første rigtige bekendtskab med sne. Den forgangne uges hvide drys fra oven har for alvor sat gang i lysten til at lege udenfor. Ikke mindst blandt poderne i Børnehaven Galaksen i Brønderslev.

Forleden fangede fotografen nogle af børnene fra Dragestuen, mens de hyggede sig med kælkning og fremstilling af snemænd. Pædagog Clas Pohl fik også en solid omgang snevask på en dag, hvor corona-restriktioner og indeliv var erstattet af eviggyldig børneleg i det fri.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...