16 familier var med oplevelsesklubben i Fårup Sommerland

FÅRUP: Solen skinnede fra en skyfri himmel da Red Barnets Oplevelsesklub i søndags kørte af sted med Jørns Busser, en fyldt dobbeltdækker, til Fårup Sommerland. Klubben var sammen med mange andre foreninger inviteret til generalprøve på åbningen af Fårup Sommerland. Alle klubbens 16 familier deltog sammen med de frivillige.

Efter ankomsten til Fårup Sommerland fandt deltagerne nogle borde og bænke, hvor det blev aftalt, at gruppen skulle mødes til frokost. Derefter spredtes alle for at opleve havens aktiviteter. Gruppen mødtes igen til frokost, hvor der blev grillet pølser og senere drukket kaffe, og spist en dejlig kage, som bageren i Dannebrogsgade havde sponsoreret.

Det var en flok glade og trætte børn og voksne, der mættet af gode og sjove oplevelser, igen vendte hjem til Brønderslev i dobbeltdækkeren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...