Haveselskabets Nordjyske afdeling står bag plantemarked

BRØNDERSLEV: Foråret viser sig lige nu fra sin allerbedste side, så nu er det på tide at finde nye og spændende planter til haven.

Haveselskabets Afdeling Nordjylland afholder sædvanen tro plantemarked i rododendronparken i Brønderslev lørdag 26. maj om formiddagen.

Udbuddet af planter er traditionelt meget bredt, så der vil være noget for enhver smag.

Tidspunktet for plantemarkedet er blevet flyttet tre uger længere frem i maj end de foregående år. Det sker af hensyn til de mange, der gerne vil nyde synet af mange udsprungne rododendron.

Vi er tilmed så heldige at det er lykkedes at arrangere en rundvisning af en af parkens gartnere. Han vil tage os med på en tur rundt i parken og fortælle om de forskellige rododendron. Turen starter ved flagstangen ved Den Runde Pavillon klokken 10. Alle er velkomne, understreger Joan Josiassen fra haveselskabet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...