Stort rykind til plantemarked - mange sælgere fik udsolgt

BRØNDERSLEV: Haveselskabet har holdt plantemarked i Hedelund Rhododendronpark, og Allan Vest fra Haveselskabet melder om en god dag.

- Plantemarkedet gik godt, vejret var strålende sol og allerede tidlig morgen stillede ca. 30 deltagere deres boder op. Der var et stort ryk ind af købere, og mange af sælgerne fik udsolgt. Det har vi aldrig oplevet i de 25 år, plantemarkedet har været, skriver han.

Han melder også om, at der var mange fine planter af mange slags.

- Der blev virkelig slæbt planter ud fra plantemarkedet.

Næste gang der er plantemarked i Hedelund er lørdag 10. august.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...