Fodboldsamarbejde mellem Brønderslev, Stenum og Løkken opstod på en færge - nu har de tre 11 mands hold og gode erfaringer med at arbejde sammen

BRØNDERSLEV/STENUM/LØKKEN: Det går godt for et holdsamarbejdet imellem Brønderslev Idrætsforening, GVL Løkken og TSI Stenum, hvor 40 piger i årgang U14/U15 spiller fodbold.

Selvom mange over vinteren også spiller håndbold, har der konsekvent været omkring 20 spillere til både futsal og udendørstræning hele vinteren.

Det oplyser Kim Geisler Kristensen fra holdet. Han skriver:

- Holdsamarbejdet tog sin begyndelse på færgen hjem fra Göteborg Cup 2019. Her deltog alle tre klubber, og trænerne fik lejlighed til at snakke pigefodbold i vores lokalområde. Det er tydeligt de små klubber er presset på spillere. Det betyder, at det kan være svært at samle nok til et hold, svært at have en god mængde til træning, samt det dertil også kan være svært at skaffe trænere til små hold. Derfor gav trænerne hinanden håndslag på, at starte et holdsamarbejde imellem BI, GVL og TSI på de to pigeårgange de trænede.

Startskuddet fordet nye samarbejde blev deltagelse på Dana Cup i Hjørring med et fælles hold.

- Det var tydeligt, at pigerne elskede de nye rammer. Nye venskaber blev skabt samtidigt med, at det fælles hold også opnående sportslige resultater.

Samarbejdet fortsatte ind i efterårssæsonen. Samlet kunne de tre foreninger mønstre et U14 Liga 3 hold og to U15 Liga 2 hold.

Disse har for U14 holdet spillet sig op i Liga 2 og for U15 holdet op i Liga 1B. Begge hold starter 2020 i disse ligaer.

- Dertil har vi valgt at stille det andet U15 i Liga 3. Det er vigtigt, der i klubsamarbejdet er plads til alle niveauer af spillere. Det er breddefodbold med plads til elite, pointerer BI træner Søren Svennum.

Der er i alt tre 11 mands hold i DBU turnering, samtidig med at to hold tilmeldt Göteborg CUP og Dana Cup, så der skal spilles rigtigt mange kampe.

Det samlede trænerteam er på seks trænere. De oplever, at de lærer rigtigt meget af hinanden.

Udendørstræningen er startet og foregår om mandagen både i Stenum og Brønderslev, samt om onsdagen i Brønderslev. Dertil vil der være morgentræning for dem der er friske om fredagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...