NORDJYLLAND: 34 projekter i det tidligere Nyfors-område har netop fået bevilget 2,8 mio. kr. til forskellige initiativer og aktiviteter, der bringer mennesker sammen.

Det er den tidligere SE Vækstpulje Nyfors, der er blevet til Norlys Vækstpulje Nyfors efter fusionen 2019 mellem Eniig og SE for at skabe energi- og telekoncernen Norlys, fremgår det af en pressemeddelelse.

I 9700-området findes en del af modtagerne. Topscoreren er Nordjyllands Idrætshøjskole

- Nordjyllands Idrætsefterskole (NIH) har brug for tidssvarende undervisningsfaciliteter for at være et attraktivt valg, når de unge skal vælge højskole i fremtiden. Da det lokale fitnesscenter, hvor højskolen lejer sig ind, lukker i januar 2022, står NIH uden undervisningsfaciliteter til de elever, der vælger fitness- og styrkeprægede fag. Øvrige højskoler har inden for de seneste år opgraderet eller bygget moderne faciliteter inden for samme område, og derfor ønsker NIH at bygge lignende undervisningsfaciliteter, som kan tiltrække de unge til den nordjyske højskole. Idrætshøjskolen har modtaget 250.000 kr. fra Norlys Vækstpulje Nyfors, oplyses det en pressemeddelelse.

Af andre lokale modtagere kan blandt andet nævnes:

* Fonden Brønderslev Hallerne - Børne/ seniorliv i sund balance: 50.000 kr.

* Hallund-Hollensted borgerforening - Renovering af klubhusgavle + ny belysning på parkeringsplads: 88.300 kr.

* Vendelbohallen - Ny belysning i cafeteriet, omklædningsrum og toiletter: 40.000 kr.

* Jerslev Forsamlingshus - Udskiftning af gl. vinduer og døre: 49.475 kr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...