Brønderslev Kommune tilbyder nu handlingsplaner igennem en overvægtsklinik til børn og forældre

BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at de har udviklet et nyt tilbud til skolebørn: Overvægtsklinikken.

Ifølge kommunen følger den unge en individuel handlingsplan, som bliver fulgt op med kontroller, hvor barn og forældre deltager. Behandlingen i overvægtsklinikken er baseret på Holbækmodellen, udviklet af overlæg Jens-Christian Holm.

Overvægtsklinikken får base to steder i kommunen. På Sundhedscenter Øst i Dronninglund og Sundhedshuset i Brønderslev. Det bliver tre skolesundhedsplejersker og en kostvejleder, der står for driften af overvægtsklinikken.

- Det er nu fire måneder siden, vi startede Overvægtsklinikken. Der er på nuværende tidspunkt 40 familier i gang med forløbet. Vi er kommet godt i gang, og det er meget spændende at arbejde med en lidt anden tilgang end vi er vant til. Vi kan se, at børnene taber sig, og endnu vigtigere: At det lykkes for familierne at ændre vaner, siger sundhedsplejerske Dorte Hejslet i pressemeddelelsen.

Forældre kan ansøge om deltagelse i forløb via Brønderslev Kommune.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...