BOLIG: 19 nye ejerlejligheder med udsigt sættes til salg på Banegårdspladsen i Brønderslev - der indbydes til orienteringsmøde

Byggeriet på Banegårdspladsen i Brønderslev er i fuld gang, og snart kommer der kommer 19 nye ejerlejligheder med udsigt over Vendsyssel til salg.

Han har en fornemmelse af, at lejlighederne godt kan tiltrække folk også fra andre byer.

- Det er jo helt unikt for byen. Det er nyt, og det er lidt uprøvet. Det er lejligheder i 20-25 meters højde med en fantastisk udsigt, som vi ikke har set før i Brønderslev. Jeg har en fornemmelse af, at det måske kan trække nogle kunder fra Vestbjerg og Vodskov og den vej, hvor man hellere vil have lidt mere luft i Brønderslev end Aalborg med parkering og så videre. Jeg tror på, at vi kan suge fra en del af Nordjylland, vurderer Michael Lykke Larsen.

Mødet begynder klokken 17 med en besigtigelse af byggeriet, hvor man også kan se udsigten, og så følger en orientering om ejerlejlighederne og spisning på Hotel Phønix.

Det er ikke ethvert nybyggeri, der får salget skudt i gang med sådan et møde.

- Det er også fordi, det er lidt unikt og specielt for Brønderslev. Det bliver den højeste beboelsesbygning i byen. Vi starter med at få en fornemmelse af udsigten, og så går vi på Phønix bagefter, forklarer Michael Lykke Larsen.

Alle 19 lejligheder ligger på 6. og 7. etage, og EDC betegner udsigten derfra som en fantastisk panoramaudsigt over Vendsyssel.

- Lejlighederne fordeler sig på tre tårnhuse med syv penthouselejligheder på 7. etage og 12 lejligheder på 6. etage, beskriver de.

Lejlighedernes størrelser er på 86, 104, 147 eller 161 kvadratmeter, og man får sin egen p-plads tæt på elevatoropgangen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...