Nye antenner på Eventyrvej letter aflæsningen - det gør det nemmere at undgå pludseligt overforbrug, og alvorlige lækager opdages hurtigere

BRØNDERSLEV: Et montørfirma fra Fyn har nu monteret fire nye antenner på Brønderslev Varmeværks høje skorstene på Eventyrvej i Brønderslev.

Sammen med flere andre højt placerede antenner i Brønderslevområdet kan kan de nye antenner på Eventyrvej modtage signaler fra målere hos Brønderslev Forsynings forbrugere.

Med fjernaflæsningen bliver det lettere at undgå pludseligt overforbrug, og alvorlige lækager opdages hurtigere, når målerne via de nye antenner automatisk sender signaler til Brønderslev Forsynings administration.

Bedre modtagelse

De nye antenner sidder i 31 meters højde og blev monteret ved hjælp at en kæmpekran, som kunne løfte både de to rejsemontører og antennematerialet op i den nødvendige højde.

- Antennerne indgår i et netværk til måleraflæsning, og de nye nye antenner dækker et stort opland, fortæller direktør Thorkil B. Neergaard, Brønderslev Forsyning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...