Opera fra The Metropolitan kan opleves i Brønderslev

BRØNDERSLEV: Mandag 25. november kl. 19 viser BASbio The Metropolitan Operas opsætning af Massenets opera ”Manon”.

Det oplyser Finn Verner Jensen fra BAS.

- Operaen handler om en ung, livsglad kvinde, som familien skammer sig over og derfor vil forvise til et kloster. På vejen til klostret flygter hun med en ung mand, som hun møder på en kro. Det bringer skam over familien, de forhindrer ægteskab, og hun finder trøst i et luksuriøst liv med en rigmand. Det går naturligvis ikke godt, da de unge mennesker ikke kan glemme hinanden, skriver han om handlingen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...