Mandag 7. september kl. 19 viser BAS George Gershwins ”Porgy and Bess”. Det er en jazzpræget opera om sortes miserable liv i tredivernes USA.

Det oplyser Finn Verner Jensen fra BAS.

- Den indeholder en række flotte sange, hvoraf en del er blevet evergreens. F.eks. ”Summertime”, ”It Ain’t Necessarily so”, ”I Got Plenty of Nutting” og ”Bess You is My Woman now”.

Operaen handler om krøblingen Porgy, der møder Bess. Bess lever sammen med Crown, men han er i fængsel. Porgy og Bess forelsker sig og flytter sammen. Crown møder pludselig op og forlanger Bess tilbage. Bess nægter, og det kommer til et dramatisk opgør.

- Der er en række sorte verdensstjerner i truppen, og da ”blackfacing”’ er no-go, måtte the Metropolitan Opera nærmest støvsuge Manhattan for sorte sangere til koret, oplyser Finn Verner Jensen.

Blackfacing er når hvide maler sig sorte.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...