Opera fra The Metropolitan Opera vises i Brønderslev

BRØNDERSLEV: Søndag 26. januar kl. 10 viser BASbio Phillip Glass’ opera, ”Akhnaten”.

Det oplyser Finn Verner Jensen fra BAS, og han beskriver Philip Glass som en moderne komponist med stærk inspiration fra jazz og østlig musik.

- Scenografien til denne opsætning på the Metropolitan Opera er meget farverig, fantasifuld og underholdende i sig selv. Den har da også vundet fornemme priser. Handlingen foregår i det gamle Ægypten godt 1000 år før vor tidsregning og dramatiserer virkelige historiske hændelser. Da hans far dør, bliver Akhnaten farao, og han bruger sin status til et opgør med den gældende religion med mange guder. Han indfører en religion med kun én gud, solguden Aton, og kun han kan kommunikere ham. Med denne manøvre vil han stække det magtfulde og korrupte præsteskab. Det finder præsteskabet sig selvfølgelig ikke i, og der følger nu en nådesløs magtkamp.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...