Sidste operaforestilling i sæsonen

BRØNDERSLEV: Anden pinsedag 10. juni afslutter BASbio operasæsonen med Francis Poulencs opera Dialogues des Carmelites.

Det oplyser Finn Verner Jensen fra BAS.

- Operaen fra 1957 er bygget over en forbrydelse, der fandt sted under den franske revolution. Under de revolutionæres forfølgelse af den katolske kirke arresterede de 15 nonner, der nægtede at afsværge deres tro. De blev stillet for en revolutionsdomstol og dømt til guillotinen. Poulencs musik understøtter effektivt den uhyggelige stemning og de fortvivlede følelser, som nonnerne gennemlever. Som sædvanligt er The Mets opsætning meget imponerende, skriver han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...