Opera fra The Metropolitan kan opleves i Brønderslev

BRØNDERSLEV: Mandag 15. april kl. 19 viser BASbio The Metropolitan Operas opsætning af Donizettis komiske opera Regimentets Datter. Det oplyser Finn Verner Jensen fra BAS, der skriver om stykket:

- Marie blev for 18 år siden fundet som hittebarn af det franske 21. regiment. Hun har lovet at gifte sig med en soldat fra regimentet. Desværre bliver hun vildt forelsket i tyroleren Tonio. Han ser sig derfor nødsaget til at lade sig indrullere i den franske hær, og regimentet tillader, at de får hinanden. Pludselig viser det sig, at Marie er uægte barn af en baronesse, og baronessen tillader ikke, at Marie gifter sig med en simpel menig soldat. Der er lagt op til en stor tragedie, og efter vanlig operapraksis bør de unge elskende nu dø i hinandens arme. Vi kan afsløre, at det ikke sker i denne opera.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...