BASbio i Brønderslev viser i uge 40 og 41 ”Officer og spion”. Filmen spiller søndag i uge 40 plus onsdag, torsdag og fredag i uge 41, alle dage kl. 19.00.

Der er også en ekstra forestilling torsdag kl. 14.

Filmen er lavet af Roman Polanski, og BAS oplyser om den:

- 5. januar 1895 degraderes kaptajn Alfred Dreyfus, en ung lovende officer, for at have spioneret for Tyskland og dømmes til livsvarigt fængsel på Djævleøen. Blandt vidnerne til hans ydmygelse er Georges Picquart, der bliver forfremmet til at drive den militære efterretningsenhed, der fældede Dreyfus. Men da Picquart opdager, at hemmeligheder stadig overleveres til tyskerne, drages han ind i en farlig labyrint af bedrag.

Filmen fik Grand jury price og kritikerprisen på Venedig film Festival.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...