Børnehave har fået nye t-shirts, som de kan bruge til ture ud af huset

BRØNDERSLEV: Børnehuset Galaksen i Brønderslev har for nyligt fået nye t-shirts til børnene. De skal i brug, når børnene er ude af huset, så de er nemme at kende, når de er til arrangementer ude i byen blandt mange andre børn og voksne.

- Børnene var helt vilde, da de fik dem. De ville gerne have dem med hjem, da de synes, de var fede. De glæder sig til, at vi skal have dem på ud og de kan komme i brug, siger pædagogmedhjælper Trine Nielsen, der præsenterede trøjerne for børnene i Galaksen.

Trøjerne er sponsoreret af Tømrer og Snedker Jesper Brønden ApS og Malerfirmaet ved Linette Nellemann, som begge var med til at bygge Galaksen, der åbnede for snart fire år siden.

- Vi er glade for trøjerne, og vi har fået 120 stk. Vi har næsten 100 børnehavebørn og 17 vuggestuebørn, og de skal jo have en hver, siger Trine Nielsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...