10-årige Sofie Skovsgaard Andersen træner og træner og kan nu selv gå et par skridt - der er flere mål forude

Der bliver arbejdet koncentreret og ihærdigt, når 10-årige Sofie Skovsgaard Andersen sammen med sin mor Heidi Skovsgaard Andersen er til træning hos In Motus fysioterapeuterne i Brønderslev.

Læs om Henning Pedersens fremskridt her:

Sofie Andersen har Jouberts syndrom, hvilket betyder, at hun har lavere muskelmasse, slappere muskler og dårlig balance. Hun er også mærket på sproget. Men hun har absolut ingen problemer med at forstå de mange beskeder, hun får af sin mor og fysioterapeut Mette Klitgaard, som er med til denne træningstime.

I de seneste måneder er den ugentlige træning hos In Motus blevet indledt med træning i ergo traineren - et nyt træningsredskab, som In Motus fik først på året, og som gør det muligt at træne på løbebånd i en sele, der fjerner noget af ens vægt. Og den har gjort en stor forskel for Sofie.

- Jeg føler, det har rykket på hendes selvværd og livskvalitet. Hun har fået et dejligt lille skub, fortæller Heidi Skovsgaard Andersen.

Når Sofie står og går i selen over løbebåndet, kan Mette Klitgaard styre, hvor mange kilo, hun tager af Sofies vægt, og der kan også ændres på gå-tempoet undervejs.

Der er mange måder at variere træningen på.

- Kan du løfte den ene hånd lidt?, spørger Mette Klitgaard, og Sofie løfter lidt - men har indtil videre stadig brug for kontakt med gelænderet, mens hun går på båndet.

Efter noget tid på løbebåndet med forskellig belastning er det tid til at vende. Selen kan nemlig også bruges som støtte, mens Sofie går hen over gulvet.

Den er forbundet til loftet, hvor den kan køre, og Sofie går flere gange frem og tilbage over gulvet kun med støtte fra selen.

Der er smil på ansigtet, og en stor portion koncentration.

Bliver mere selvstændig

Sofie Skovsgaard Andersen begyndte som seks-årig at gå til fysioterapi.

- Dengang havde hun ikke engang en ståfunktion. Det vil sige, at hun ikke kunne bære sin egen kropsvægt stående. Siden har vi gået til fysioterapi en gang ugentligt, fortæller Heidi Skovsgaard Andersen.

Sofie kan ikke gå i hjemmet, men hun har fået nyligt fået mod og lyst til at tage et par skridt rundt om fx. spisebordet eller ved køkkenvasken - steder hvor hun kan stå, hvis hun har noget at holde ved.

- Hun kan gå rundt om et bord, men hun skal have støtte og en voksen tæt på hele tiden, fortæller Heidi Skovsgaard Andersen.

Det med at være tæt på en voksen hele tiden kan godt være hårdt. I ergo traineren kan hun klare sig selv med støtte fra selen.

- Det gør, at hun bliver mere selvstændig i den måde, hun træner på, forklarer Heidi Skovsgaard Andersen.

Selens støtte gør også, at hun kan blive ved længe.

- Hun får noget rytme i benene og nogle gentagelser. Det her får Sofies krop til at arbejde, fortæller Heidi Skovsgaard Andersen.

Vil bare fremad

Ergo traineren kan ikke stå alene, og Sofie Skovsgaard Andersen har gennem årene trænet på mange fronter, og det gør hun stadig.

Dagens træning fortsætter efter gangtræningen i et andet rum, hvor man blandt meget andet kan træne med ribber, bolde og puslespil med brikker, der skal fiskes med fiskestang.

- Lige nu prioriterer vi meget gang. I andre perioder har det fx være at røre ved ting, fortæller Mette Klitgaard.

Heidi Skovsgaard Andersen kan mærke på sin datter, at hun rigtigt gerne vil træne i at blive bedre til at gå. Det kan man også se på den energiske måde, Sofie arbejder på under træningen.

- Lige nu vil hun bare fremad - og det er fedt at mærke, fortæller hun.

Med hjælp fra maskinen han hun gå i ret lang tid, og der er også godt for hendes udholdenhed.

Giver mere mod

Der er sket meget udvikling med Sofie, også før ergo traineren blev lagt oveni indsatsen.

- For et år siden skulle hun bruge meget mere støtte, husker Mette Klitgaard, der peger på, at maskinen skubber til udholdenhedstræningen og spiller ind på flere måder udover, at man kommer op og gå og stå.

Den måde at træne på giver også mere mod, fordi man kan stole på, at selen griber en, hvis man falder.

- Hun får lysten og modet til det. Der er noget forsigtighed, der er kommet væk, fortæller Mette Klitgaard.

Mette Klitgaard har gode erfaringer med ergo traineren til mange forskellige folk. Folk i kørestol kan komme op at gå og på den måde også få trænet kredsløbet, folk med sportsskader kan komme hurtigere i gang med genoptræning og folk med fx parkinsons, halvsidig lammelse eller sklerose har også glæde af den. Ligesom ældre, der har tabt gangfunktion, også kan have glæde af den.

- Den kan bruges bredt, derfor valgte vi at investere i den, fortæller Mette Klitgaard.

Og det er ikke kun fysisk, at det er godt at få trænet.

- Det smitter meget af på humøret. Vi vil gerne give nogle gode oplevelser, som man bliver glad af og bevæger sig.

Hun har også selv været oppe at løbe i den for at få fornemmelsen af, hvordan det føles, når noget af ens vægt tages af.

Smitter af på humøret

Det med, at god fysisk træning smitter af på humøret, oplever de også i Sofie Skovsgaard Andersens familie. Selv om hun ikke siger det med ord, så mærker Heidi Skovsgaard Andersen, at datteren er glad i ergo traineren - og det kan man også se på hendes kropssprog. Og hun mærker på datteren, at det gør en forskel.

- For eksempel dét med, at hun udviser begejstring for noget. Et positivt sind, som lige pludselig motiverer til mere. Sofie kan være en stille pige nogle gange, men når Sofie kan mærke, at vi er begejstrede, får hun lyst til at prøve nye ting og udfordrer derfor sig til at blive bedre, og prøvet ting hun ikke før har turdet, fortæller Heidi Skovsgaard Andersen, der oplever, at de gode oplevelser lagrer sig hos Sofie og skubber til mere udvikling, netop fordi det giver mod.

Med de mange fremskridt har Sofie fået flere friheder i hverdagen. Nu kan hun fx gå hen til et sæde i biografen frem for at skulle sidde på en kørestolsplads.

Sofie har også en rollator og en elcrosser, som hjælper hende. Elcrosseren giver hende mulighed for at komme rundt på familiens gård.

- Den har hun kørt 148 kilometer på her i coronatiden bare hjemme i gårdspladsen, smiler Heidi Andersen - der også har oplevet, at hun en dag ikke kunne finde sin datter, som var kørt om bag ved garagen, for at se til hønsene.

- Vi har aldrig oplevet, at hun er blevet væk, for hun er altid sammen med os - så det er faktisk en succes.

Sofie Skovsgaard Andersen har også været kørt op af grusvejen, hvor de måtte kalde hende tilbage.

Flere mål i sigte

Da Sofie blev født, vidste hendes forældre ikke engang, om hun ville komme til at blive i stand til at løfte sit eget hoved. Siden har de bare trænet og gjort alt for at tage flere skridt.

- Der er ikke nogen brugsanvisning, når det gælder den her sygdom. Vi ved ikke, hvor det bevæger sig hen. Men hvis hun får nogle gode oplevelser, så gør det også meget for hendes udvikling. Så vi fylder bare på og arbejder dét, vi kan. Hun har været i en positiv udvikling hele tiden og har rykket sig - det er motivation i sig selv, fortæller Heidi Skovsgaard Andersen.

De bliver ved med at træne, træne og træne.

- Vores mål, da vi begyndte til fysioterapi, var at hun skulle kunne forflytte sig selv uden lift i og udenfor hjemmet. Dette kan vi sætte kryds ved. Det gør det nemmere for Sofie at færdes ved besøg hos familie, til fødselsdage og andre hverdags ting, hvor man ikke har adgang til lift. Næste mål må være flere selvstændige skridt. Lige nu kan Sofie gå to-tre skridt alene mellem to voksne. Mormor står klar med champagne, når Sofie kan gå fem skridt, fortæller Heidi Skovsgaard Andersen.

Og der er mange flere måder, Sofie Skovsgaard Andersen kan udvikle sig på også ved hjælp af ergo traineren. Mette Klitgaard har allerede luftet idéen om, at hun kan hoppe på trampolin med støtte fra selen efter sommerferien.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...