Pernille Sloth Larsen startede som piccoline og skal nu være trainee

BRØNDERSLEV: 20-årige Pernille Sloth Larsen, som gennem seks år har været piccoline i Nybolig Brønderslev, afslutter sin uddannelse som finansøkonom til sommer. Men hun starter allerede nu som trainee på fuld tid i Nybolig på Torvet i Brønderslev.

Det oplyser Nybolig i en pressemeddelelse.

- Efter fire år i Nybolig Brønderslev har ejendomsmægler Nikolaj Stig Poulsen valgt at prøve kræfter med sommerhusmarkedet. Men pladsen kommer ikke til at stå ledig særlig længe, for Nybolig Brønderslev har nemlig pr. 1. april valgt at ansætte 20-årige Pernille Sloth Larsen som trainee. Hun har gennem seks år har arbejdet som piccoline i forretningen. Pernille skal sideløbende med sit job i Nybolig færdiggøre sin uddannelse som ejendomsmægler, skriver indehaver af Nybolig i Brønderslev, Vibeke Landgrebe.

Pernille Sloth Larsen er født og opvokset i Brønderslev og læser til finansøkonom på UCN i Aalborg, hvor hun bliver færdig til sommer. Hun interesserer sig bl.a. for indretning og bruger en del af sin fritid på kreative projekter. Den hobby håber hun, kunderne kan få glæde af, fordi det som mægler er en fordel, hvis man kan se perspektiver i en bolig og komme med inspiration til kunderne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...