Brønderslev Rotary Klub har netop holdt årets sidste møde inden sommerferien

Brønderslev Rotary Klub har netop holdt årets sidste møde inden sommerferien.

Her “drejede tandhjulet” endnu engang, og en ny bestyrelse er nu tiltrådt for det kommende år, 2020-2021.

Rotary er en verdensomspændende organisation med mere end 1,2 millioner medlemmer fordelt 35.000 klubber over hele verden. Og klubben her i Brønderslev - som næste år kan fejre 70 års jubilæum - består af 55 aktive medlemmer.

Udover fokus på at gøre noget godt for samfundet og forbedre menneskers levestandard verden over, bruger klubben her i Brønderslev tid på betydningen af et tværfagligt netværk og skabelsen af gode venskaber, lokalt som internationalt.

Der har igennem årene været arrangeret Rotary Golfdag, “Run For Fun”-halvmarathon samt deltagelse i Stafet For Livet - altsammen tiltag hvor overskuddet er gået ubeskåret til lokale, velgørende formål.

- I det kommende år vil vi fortsat fokusere på det gode klubliv, og at medlemmerne får endnu mere ud af deres medlemsskab, udtaler den nytiltrådte præsident, Stig Risdahl Knudsen, til daglig er markedchef i Traktor Høst.

Bestyrelsen i det kommende år består udover Stig Risdahl Knudsen af præsident elect Gitte Konggaard Madsen, private banking chef i Sydbank, vicepræsident Jens Arne Hedegaard, Nybolig Brønderslev, pastpræsident Karl Damsgaard, sekretær Christina Blach, Blach & Co, kasserer Troels Søndergaard Kristensen, TK Skovservice, klubmester Mogens Larsen, forretningsfører Bilhuset Brønderslev, samt counselor Niels Andersen, gårdejer.

Brønderslev Rotary Klub mødes hver onsdag på Hotel Phønix.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...