Hanne Pedersen har sagt farvel til sit lederjob hos Børnehuset Brundur efter 19 år, og hun ser frem til en ny epoke. 1. juni starter ny leder

BRØNDERSLEV: - Jeg glæder mig til at komme hjem og gå, og jeg rejser herfra med glød i både hjerte og hjerne.

- Men nu skal jeg hjem og dvæle.

Sådan siger Hanne Pedersen, der fredag havde sidste arbejdsdag efter 19 år i Børnehuset Brundur i Brønderslev.

Hanne Pedersen, der blev uddannet fra pædagogseminariet i Aalborg først i 80´erne, kan da også se tilbage på 19 år, hvor der har været masser af vækst i børnehuset.

Da hun selv kom til, var det en vuggestue 27 børn hun kom til at stå i spidsen for, men det er en fuldt integreret institution med en normering på 90 børn, hun nu ganske frivilligt siger farvel til.

- Nu må andre tage over, siger hun.

Hun medgiver, at der også er sket meget på det pædagogiske felt over de sidste knap 20 år.

Men hun hæfter sig især ved, at der er blevet meget mere registreringsarbejde for pædagogerne.

- Der går meget mere tid med at beskrive - og det kan jeg godt synes er for meget, for det er jo tid, der går fra børnene, siger hun.

- Og det synes jeg faktisk ikke nødvendigvis er nogen god udvikling.

Pædagog ved et tilfælde

At hun selv blev pædagog lå ikke som sådan i kortene.

- Men så begyndte jeg at arbejde som pædagogmedhjælper, og der blev jeg opfordret til at søge ind og blive uddannet pædagog, fortæller hun.

- Og i vores generation, der bliver man jo ved sin læst, ikke, smiler hun.

Det har hun nu heller ikke fortrudt, for netop arbejdet med at udvikle Brundur til det børnehus, det er i dag, har været vigtigt.

- Jeg har i den grad nydt at være med til at udvikle Børnehuset til det, som det er i dag, siger hun.

Corona har sat en naturlig stopper for en stor afskedsfest.

Men fredag tog Hanne Pedersen afsked med personale, børn og forældre.

Torsdag mødtes hun med præcis ni kollegaer på Brønderslev Kommune.

Nu starter en ny tid, og det glæder Hanne Pedersen, der er klar med en dvælestrategi:

- Nu kan jeg sige ja tak til at sove hos børnebørnene, og jeg kan spise to blødkogte æg hver morgen, for det har jeg tid til.

- Og så kan jeg læse en god bog om aftenen uden at falde i søvn, fordi jeg er for træt til at læse, siger hun.

Når grænserne igen åbner, er hun og ægtefællen desuden klar til at starte autocamperen.

Og så skal der dvæles på den store klinge ...

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...