En plakat med Brønderslev er blevet til

BRØNDERSLEV: Virksomheden Nördiske laver illustrationer af danske byer, og nu er turen kommet til Brønderslev.

Nördiske er på sin tur rundt i Danmark og har allerede illustreret 60 byer og områder på tværs af det danske land.

-Vores mål er ikke kun at lave illustrationer og plakater, der pryder i hjemmet. Vi vil fortælle en historie, der vækker minder og giver lyst til at besøge landets skjulte skatte. Plakaterne skal være et samtaleemne, når både nye og gamle venner kommer på besøg og spørger ind til vores baggrund og identitet. Og så håber vi, at vi i sidste ende være med til at tiltrække flere besøgende til et område, siger Zlatko Alispahic, marketingsmanager hos Nördiske.

I dag skal vores hjem understrege, hvem vi er – eller ikke er – og det er netop det, der er grundtanken bag Nördiske, som på nuværende tidspunkt har solgt mere end 22.000 plakater af danske byer og områder.

- Mange af os har stor kærlighed til vores fødeby. Selvom uddannelse, kærlighed og jobs ofte bringer os væk fra fødebyen, ønsker vi at tage et stykke af byen med os. Det er også derfor, at vi sætter en stor ære i at udforske de byer, vi illustrerer, fordi vi ved, at netop detaljerne udgør forskellen mellem noget exceptionelt og middelmådigt, siger han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...