Fredag markerede nedrivningsfirmaet, at de kunne aflevere grunden, hvor den tidligere Restaurant Hedelund var på, tilbage til kommunen

BRØNDERSLEV: Fredag blev det markeret, at grund, hvor Restaurant Hedelund, var klar til at blive afleveret til Brønderslev Kommune.

Virksomheden H S Dræning har stået for at fjerne den gamle restaurant og gøre jorden klar til brug igen, og Henrik Svenningsen inviterede bl. a. kommunens folk og JPH forsikringsskader, der har rådgivet i forbindelse med branden, til en omgang pølser og sodavand for at markere, at arbejdet nu var færdigt.

- Vi havde egentlig frist til mandag med at blive færdige, men vi var foran tidsplanen. Nu er der blevet spredt muld og græs ud over området, så det er blevet afsluttet pænt, indtil de går i gang med at bygge nyt, siger Henrik Svenningsen, HS Dræning.

Hedelund brændte sidste år i 17. maj, så det er nærmest på årsdagen for branden, at grunden nu er helt plan og sået til med græs.

HS Dræning startede nedrivningen af den nedbrændte Restaurant Hedelund 2. april, og nu har de så leveret den grunden færdig tilbage til kommunen med ny-sået græs og klar til, at kommunen en gang i fremtiden kan tage første spadestik til en ny bygning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...