Musik: SummerJazz præsenteres lokalt sammen med Jazz9700 i Brønderslev og Kappelborg i Skagen

– og i Nordjylland spiller Jazz9700, De Musiske Hus og kulturhus Kappelborg selvfølgelig med.

Sådan ly

Den legendariske Copenhagen jazzfestival har i mange år være scene for sub-festivalen SummerJazz. Moderfestivalen er nu aflyst, men SummerJazz er gået online, og de lokale kulturaktører bakker det nye initiativ op.

- Når krisen rammer, skal der tænkes i nye baner, og det har hovedarrangørerne bag festivalen gjort, faktisk som den første festival i Danmark, og det bakker vi naturligvis op om”, lyder det fra de tre lokale kulturaktører, der alle koncertmæssigt har ligget stille de seneste måneder på grund af covid19, skriver arrangørerene i en pressemeddelelse.

- Ved at købe billet til online-festivalen får publikum sublime koncertoplevelser serveret hjemme i stuen, men der ud over er de også med til at sikre et levende og varieret musikliv, når corona-faren er drevet over. Vi tror på, at vores trofaste nordjyske publikum er helt med på, at opbakning er nødvendigt, og desuden glæder sig til 9 dage fyldt med den fedeste jazz i mange variationer præsenteret af topprofessionelle musikere, siger de.

Det er 12. år i træk at Benjamin Koppel og hans musikselskab Cowbell afholder festivalen Summer Jazz, men altså første gang i en digitaliseret udgave. Fra den 3. juli til den 12. juli kan publikum derfor blandt andre opleve: Søren Sko, Jacob Binzer og Laust Sonne (DAD), Anders Koppel, Karen Mukupa, Mark Linn (Antonelli Orchestra), Maria Montell, Alex Riel, Benjamin Koppel, Kaya Brüel og mange flere LIVE online.

Den første del af programmet er netop blevet offentliggjort, og byder bl.a. på en hyldest til jazzens grand old man Alex Riel i anledningen af hans 80 års jubilæum samt cross-over koncerten ”250 år med Beethoven” ført an af Safri Duo og en række ikoniske solister. – I alt streames 14 koncerter, ligesom publikum i flere tilfælde får unik adgang til musikerne under lydprøverne samt til udvalgte interviews back-stage.

Festivalen LIVE-streamer alle koncerterne direkte fra Betty Nansen Teatret på Frederiksberg og Prøvehallen i Valby. Transmissionerne sker i samarbejde med B&O og bliver professionelt produceret med HD-kameraer, professionel produktion af lyd og lys - alt sammen i bedste broadcast kvalitet.

Festvalen præsenteres nationalt af Cowbell Music, og i Nordjylland af Jazz9700 i Brønderslev, Det Musiske Hus og kulturhus Kappelborg.

Billetsalg og yderligere information om koncerterne og praktik finder du på de lokale aktøres websites.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...