Naturvejledere inviterer på fælles tur til Fejborg Bakke

BRØNDERSLEV: Oven på den gode julemad er det rart med en spadseretur i smuk natur. Naturvejlederne indbyder i samarbejde med Sund By og Hjerteforeningen til en frisk motionstur på fire-seks kilometer.

Man mødes på P-pladsen ved Fejborg Bakke på Dybvadvej lige vest for Skæve søndag den 6.januar kl. 13.00.Turen går ad mark-og skovstier i det højtliggende og kuperede område, og deltagerne vil komme op på flere bakketoppe i ca. 100 meters højde. Er det klart vejr kan udsigten over store dele af Vendsyssel nydes. Undervejs vil der være enkelte korte stop, hvor naturvejlederne vil fortælle om Åsens geologi, natur og historier bl.a.om Volle Soldat.

Naturvejlederne anbefaler, at man medbringer skridttæller (hvis man har), fornuftigt fodtøj og evt. kaffe/the

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...