Møde i Jerslev om offentlige transportmuligheder

BRØNDERSLEV: Når man ikke længere kan bruge eget transportmiddel, tårner der sig en masse spørgsmål op om, hvordan man kan komme fra sted til sted med offentlige transportmidler.

For mange ligner det en jungle: Hvad er flexbus, telebus og teletaxa? Hvornår bruger man hvad? Hvordan kommer man i kontakt med de forskellige? Hvordan finder man ud af, hvornår busserne kører, når man ikke længere kan købe en køreplan.

Dette og meget andet kan man få svar på ved et arrangement, som Jerslev og Omegns seniorer holder tirsdag 12. februar kl. 13.30 i Borgen i Jerslev. Her vil Product Manager Gine Monrad Petersen fra Nordjyllands Trafikselskab *(*NT) fortælle om, hvilke muligheder der er for at benytte offentlige transportmidler. Efter orienteringen er der mulighed for at stille spørgsmål.

Formanden for Jerslev og Omegns Seniorer, Knud Ejner Rasmussen, formoder, at det er emner, der berører mange og oplyser, at alle velkomne til at deltage uanset medlemsskab og bosted. ruk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...