Mie Nymann Jensen fra Brønderslev ser tilbage på et vellykket studieophold på udenlandsk universitet

BRØNDERSLEV: Så gik den sidste måned af mit ophold i Japan. Der er nu kun en håndfuld dage tilbage, inden Camilla og jeg hopper på flyet mod Danmark.

Den sidste måned har været fyldt med at skrive de sidste store afsluttende opgaver, læse op til diverse prøver og eksamener og så selvfølgelig en masse oplevelse. Måneden startede ud med en japansk festival, Tanabata. Denne festival finder sted hvert år i starten af juli for at fejre, at de to stjerner, Vega og Altair, mødes. De to stjerner forestiller, ifølge kinesiske overleveringer, et kærestepar, som bliver adskilt af Mælkevejen hele året undtagen denne ene dag om året. Til Tanabata skulle jeg selvfølgelig i det helt rigtige outfit. Så jeg og en håndfuld af mine venner fra iCLA havde anskaffet os en yukata, som er sommerversionen af den traditionelle japanske kimono. Yukataen var dog en anelse svær at komme i selv, så vi fik professionel hjælp fra International Exchange Center fra YGU.

Tanabata festivalen blev holdt på YGU, som er iCLAs moderuniversitet. YGU ligger lige ved siden af iCLA, så vi havde ikke langt. Til festivalen var der underholdning og en masse boder med diverse lækkerier. Til Tanabata hænger man også en seddel på et lille træ med et ønske. Mit ønske var, at min sidste måned i Japan blev lige så god som de tre foregående. Og det må jeg sige, at den har været.

Tanabata var ikke den eneste festivitas, hvor vi skulle i det stiveste puds. Vi havde nemlig galla på iCLA en uge efter Tanabata. Da vi var kommet i det pæne tøj, havde skolen planlagt tre timers underholdning. Underholdningen var alt fra sang, til dans, kunst og klassisk musik. Vi havde en super hyggelig aften. Sådan nogle aftener kunne man godt bruge lidt flere af.

Mine udflugter i juli har været i det lokale Yamanashi. Jeg har fået besøgt Takeda Shrine med Fernanda fra Mexico. Denne shrine er bygget til ære for Takeda Shingen, som var den samurai krigsherre, der grundlagde Kofu. Shrinen var omringet af natur, så vi fik også gået os en lille tur omkring i det grønne.

Derudover har jeg også besøgt Kitaguchi Hongu shrine. Den 20. juli tog jeg nemlig på skoleudflugt med cirka 20 elever fra iCLA. Vores første stop var Oshi Lodge House, som var lige omkring 250 år gammel. Huset havde traditionel japansk stil, hvilket betød, at gulvet var dækket af tatami måtter.

Huset blev før i tiden brugt til overnatning af pilgrimme, inden de skulle bestige det 3776 meter høje Mount Fuji. Pilgrimmene var iført en hvid dragt, som fik et nyt stemple for hver station, de kom forbi.

Der er i alt 10 stationer på Mount Fuji.

Næste stop var Kitaguchi Hongu shrine, som er en shrine til ære for Mount Fuji. Shrinen er også opstartspunkt for en af ruterne, som går helt til Mount Fujis top. En gang om året har de et løb for at se, hvem der kan komme hurtigst op af Mount Fuji, og indtil videre er rekorden 2,5 time (Godt det ikke var mig).

Vores sidste stop lørdag var femte station på Mount Fuji, altså halvvejs oppe af bjerget. Der var desværre ret overskyet og en smule regn, så det var ikke den bedste udsigt i verden. Men vi havde stadigvæk et par gode timer deroppe, inden vi drog hjem mod iCLA.

Dette var dog ikke min eneste skoleudflugt. Sifra (Belgien), Odeta (Norge) og jeg har nemlig også været på tur med YGU. Vi tog med bus ud til en ferskenfarm, hvor vi måtte plukke to kvalitetsferskner, som i supermarkederne bliver solgt til omkring 60 kr. Højden var forresten en fordel, når der skulle plukkes de bedste ferskner… Med mine 167 cm var jeg en smule udfordret, mens Odeta og Sifra havde 10-15 cm til fordel.

Derefter havde vi en barbecue, hvor vi selv skulle stå for at grille kød og grønsager. Til dessert fik vi selvfølgelig ferskner, som var helt vildt lækre og saftige. Jeg er blevet så forelsket i de japanske ferskener, at jeg næsten ikke ved, hvordan jeg skal vænne mig til almindelige danske ferskner, når jeg kommer hjem. Tror, det er blevet min nye yndlingsfrugt.

Allersidste stop på turen var Nojoji Temple, hvor vi skulle meditere, og efter en lang dag med masser af motion og frisk luft skulle man holde tunge lige i munden for ikke at falde i søvn. Efter meditationen fik man et ”bette” klap med en træpind for lige at vågne igen.

Selvom alle mine udflugter i det japanske har været vildt gode oplevelser, så er det de helt små ting, som vil være det, der har betydet mest for mig. At sidde til aftensmad omringet af gode venner og fortsætte med at snakke i tre timer, efter man er blevet færdig. Filmaftener hvor vi hygger med snacks og græder af grin over en eller anden dum joke. Bowling- og karaoke-ture som varer til klokken fem om morgenen. Det er det, som jeg vil komme til at savne mest.

Selvom det har været så fedt at få nye venner fra hele verden, er det ikke sjovt at tænke på, at det snart er tid til at sige farvel. De har virkelig været den største del af min rejse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...